Nyhedsbrev
Tilmeld dig nyhedsbrev fra Center for Borgerdialog
Nyt om erfaringer, cases, metoder, udgivelser om borgerdialog.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast de tegn, der vises i billedet.

WRAP-LEFT-BOTTOM

COLUMN-0

Interview

Borgerne vil gerne være medborgere

Roskilde Kommune i dialog med borgerne om at udvikle medborgerskabet

 

- Jeg oplever, at vi i Roskilde Kommune i den tidligere byrådsperiode generelt har haft for lidt fokus på medborgerskab - og tænkt for meget på borgerne som brugere, siger Jan Bjergskov Larsen, som er formand for Roskilde Kommunes Borgerdialogudvalg.

 

Derfor valgte udvalget som led i arbejdet med at udvikle en ny borgerdialogpolitik at holde et borgermøde om udvikling af medborgerskabet i Roskilde Kommune. Ca. 25 borgere i alle aldre mødte op til et møde med workshops og dialog, som Center for Borgerdialog stod for at tilrettelægge og lede.

 

- Vi syntes det var oplagt at spørge borgerne: Hvad tænker I, når vi siger medborgerskab? Hvilken form for medindflydelse vil I gerne have på de politiske beslutninger og hvordan kan vi som kommune bedst trække på jeres viden og jeres engagement? understreger udvalgsformanden.

 

Vil inddrages tidligt

Jan Bjergskov Larsen bider særligt mærke i, at Roskildes borgere gerne vil inddrages tidligt i de politiske beslutninger. De vil også gerne stille deres viden til rådighed og er parate til at diskutere løsninger, der tilgodeser helheden. Rigtig mange borgere vil gerne deltage i politiske beslutninger, men det skal ikke være på de gammeldags måder med partimedlemsskab og høringer.

 

På borgermødet kom Roskildes borgere med en række forslag til, hvad kommunen kan gøre for at styrke medborgerskabet. Dem vil Borgerdialog-udvalget arbejde videre med. Og så har borgermødet, der strakte sig over 3,5 timer også efterladt en anden erkendelse hos udvalgsformanden:

 

Bedre til at tænke i processer

- Vi skal som kommune blive bedre til at tænke i processer. Det er bl.a., når vi ikke tænker processen ind, at vi får alle de dårlige sager. Mange politiske beslutninger bliver ikke undervejs gennemtænkt med en borgervinkel, siger Jan Bjergskov Larsen.

Udvalgsformanden peger på, at ordentlig borgerdialog ikke kan klares på et par timer. Det kræver tid at få ordentlige dialoger med borgerne. Først når deltagerne har talt sig ind på hinanden, begynder de at åbne sig og reflektere.

 

En investering

Han understreger samtidig, at det er guld værd at have en professionel facilitator til at lede borgermøder af denne type.- At have øget fokus på borgerinddragelse tager generelt meget længere tid end normalt og det er en kulturændring som man skal investere i, siger han.

 

Ifølge Jan Bjergskov Larsen bliver Borgerdialogudvalgets største opgave i fremtiden at sikre, at borgerinddragelse og medborgerskab bliver forankret i de øvrige politiske udvalg - og ikke mindst i forvaltningerne. Det skal bl.a. ske ved at satse på uddannelse af medarbejdere, ligesom Roskilde Kommune har valgt at ansøge om at blive frikommune, bl.a. med særligt fokus på at udvikle medborgerskabet.

 

Borgermøde om medborgerskab

  • Borgermødet varede 3,5 time for at give god tid til dialog
  • Mødeleder: Proceskonsulent Manon de Jongh, Center for Borgerdialog
  • Oplæg om medborgerskab: Esben Danielsen, der arbejder med frivillige på Roskilde Festival og i musikstedet Gimle
  • Borgerne fik mulighed for at arbejde i mindre grupper
  • Borgerdialogudvalgets medlemmer var med for at lytte og reflektere over borgernes forslag.

 

 

WRAP-CENTER-BOTTOM

WRAP_RIGHT-MIDDLE

WRAP-RIGHT-BOTTOM

Adresse

Center for Borgerdialog

Telefon: 24 47 78 18
> Mail