Nyhedsbrev
Tilmeld dig nyhedsbrev fra Center for Borgerdialog
Nyt om erfaringer, cases, metoder, udgivelser om borgerdialog.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast de tegn, der vises i billedet.

WRAP-LEFT-BOTTOM

COLUMN-0

Case

Frederiksberg: Vi har fået aflivet nogle spøgelser

 

Før var der ingen - i dag er der to. Og plejehjemmet Sophie Amaliegården vil gerne have endnu flere frivillige til at tage med på ture, spille musik og snakke med de ældre

 

En gruppe medarbejdere fra plejehjemmet Sophie Amalie Gården på Frederiksberg har fulgt Mentorprogram for frivillighed, som Center for Borgerdialog har udviklet og gennemført for Frederiksberg Kommune. I dag er plejehjemmet så småt i gang med at tilknytte frivillige kræfter. Og medarbejderne har fået øje på fordelene.

 

Ifølge souschef Else Dalgård fra Sophie Amalie Gården har mentorforløbet rykket ved medarbejdernes mentale billede af, hvad det vil sige at samarbejde med frivillige. Til at begynde med var mange af dem forbeholdne overfor tanken, men det billede har ændret sig undervejs:

 

- Der var nok en skepsis i retning af ”kommer de nu og tager vores arbejde”. Men nu har vi fået afdækket nogle spørgsmål og aflivet nogle spøgelser - og vi kan mærke, at medarbejderne har fået lyst til at gå positivt ind i samarbejdet med frivillige, siger hun. Samtidig understreger hun, at det er vigtigt for medarbejdernes engagement, at frivilligindsatsen ikke bliver kædet sammen med nedskæringer, så det går ud over de faste medarbejdere.

 

Større åbenhed

På Sophie Amalie Gårdens arbejder de nu systematisk med at opsøge mulige frivillige - især blandt de pårørende og blandt tidligere medarbejdere.

- Vi er mere udadvendte og kigger mere udenfor huset efter nogle, som kan hjælpe os med at få noget i gang, for eksempel præsten, nærliggende skoler og børnehaver og naboer, fortæller Else Dalgård.

 

Frederiksberg Kommune vil - som så mange andre kommuner - gerne have flere frivillige kræfter ind på institutionerne - bl.a. på plejehjemmene. Men det er nemmere sagt end gjort, for mange plejehjem er en forholdsvis lukket verden uden særlig meget kontakt til lokalområdet. Så hvordan får man kontakt til nogle potentielle frivillige? Og hvordan kan man bedst indrette samarbejdet, så medarbejderne ikke oplever, at de frivillige bare kommer og ”tager de sjove opgaver”?

 

Nye kompetencer

Formålet med forløbet var bl.a. at give medarbejderne kompetencer i at rekruttere og samarbejde med frivillige og at styrke samarbejdet mellem plejehjemmene om at tilknytte frivillige gennem fælles (åbne) aktiviteter.

 

Deltagerne har undervejs fået reflekteret over, hvorfor og hvordan samarbejdet med frivillige skal forme sig på netop deres plejehjem - og har diskuteret centrale spørgsmål med deres kolleger og ledere. Derved har de fået et afklaret og solidt grundlag for fremtidens samarbejde med frivillige.

 

Bedre til de pårørende

Ifølge deltagerne har forløbet sat sig positive spor i det daglige. Flere af dem giver udtryk for, at deres holdning til de pårørende har ændret sig:

- Vi er blevet meget bedre til at tackle de pårørende. Meget mere åbne og mere bevidste om at inddrage dem. Vi kan mærke, at når de føler sig hjemme har de ekstra overskud til at hjælpe med små ting, fortæller en af deltagerne.

 

Og en anden siger:

-Vi har skabt mere åbenhed og har fået bredt budskabet (om at samarbejde med frivillige) ud til medarbejderne, så der er ikke nogen skepsis længere, men tværtimod en positiv stemning.

 

 

Fakta: Mentorprogram for frivillighed

I alt 13 medarbejdere fra tre plejehjem fulgte forløbet, som strakte sig over en hel og fire halve dage. Lederne fra de tre plejehjem deltog på to udvalgte kursusgange.

På programmet var bl.a. følgende temaer:

·        Mødet med den frivillige verden. Hvad motiverer frivillige?

·        Aktiviteter og opgaver, som tiltrækker frivillige. Samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige.

·        Ledelse af frivillige.

·        Den svære samtale med frivillige: Træning med rollespil.

·        Samspilsaftale om samarbejdet mellem frivillige og medarbejdere. Rekruttering af frivillige.

 

 Undervejs i forløbet var der besøg udefra, bl.a. to frivillige fra Foreningen for Aktivt Samvær og to ledere fra et plejehjem i Varde, der samarbejder med et stort korps af frivillige.

 

 

WRAP-CENTER-BOTTOM

WRAP_RIGHT-MIDDLE

WRAP-RIGHT-BOTTOM

Adresse

Center for Borgerdialog

Telefon: 24 47 78 18
> Mail