Nyhedsbrev
Tilmeld dig nyhedsbrev fra Center for Borgerdialog
Nyt om erfaringer, cases, metoder, udgivelser om borgerdialog.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast de tegn, der vises i billedet.

WRAP-LEFT-BOTTOM

COLUMN-0

Interview

- Vi skal blive bedre til at lytte til dem, der siger nej

 

Hvis kommunerne virkelig vil give borgerne indflydelse, skal de også være parate til at tage dialogen der, hvor det er allersværest. Og til for alvor at diskutere, hvordan magten skal deles og borgerne have indflydelse, siger den svenske ekspert i borgerdialog, Lena Langlet  

 

Siden 2006 har projektleder Lena Langlet stået i spidsen for Svenske Kommuner og Landstings arbejde med for at styrke borgerdialogen i de svenske kommuner. Sammen med tre kolleger har hun understøttet kommunernes arbejde med borgerdialog gennem seminarer, studierejser, rapporter, konferencer og netværk for både politikere og embedsfolk.

 

Udbredt borgerdialog

Lena Langlet kan tydeligt se, at arbejdet har båret frugt: Borgerdialog er i dag bredt på dagsordenen i de svenske kommuner og varetages ikke bare af enkelte ildsjæle. Mange kommuner har vedtaget politikker og principper på området. Og flere har i dag gang i et systematisk arbejde med borgerdialog og tænker det ind i styringen. Ligesom forskellige dialogmetoder er i brug og elektroniske inddragelsesformer har fået en god udbredelse.

 

Sammenhængskraften er truet

Alligevel mener hun, at det er tid at sætte nye ambitioner for, hvad vi skal med borgerinddragelse:

- Vi skal udvide perspektivet, for dialogen kan bruges til mere end at få klogere politiske beslutninger. Borgerdialog kan være med til at styrke den samfundsmæssige bæredygtighed og sammenhængskraften – og til at bearbejde konflikter mellem forskellige grupper i samfundet, siger Lena Langlet. Hun fremhæver den svenske Framtidskommissions rapport, som peger på den sociale sammenhængskraft som en udfordring i fremtidens Sverige.

 

Dialog om konflikter

- Vi kan ikke undgå det. Vi skal tale meget mere om det, der skaber konflikter i samfundet – f.eks. skolenedlæggelser, hvor borgerne ikke vil acceptere politikernes beslutninger. Vi skal blive meget bedre til at lytte til dem, der siger ”nej” – og til at inddrage meget tidligt for at finde frem til løsninger, som alle parter kan acceptere og tage ansvar for, understreger hun.

 

Lena Langlet mener, at kommunerne skal væk fra kun at inddrage borgerne i spørgsmål, der handler om sager og service. I stedet skal vi have dialoger på værdiplanet: Hvilken værdi skal samfundet skabe?  Hvordan skal vi leve sammen? Hun forudser, at der i fremtiden vil der komme sammenstød mellem forskellige grupper og interesser – derfor er der brug for en dialog om værdispørgsmål.

 

Magten skal udfordres  

Og endelig skal dialogen med borgerne tænkes sammen med spørgsmålet om magt:

- Vi skal tænke magten ind. Vi skal synliggøre den og tale om den. Ellers sker der ikke nok. Når borgerdialogen ikke flytter noget, er ofte fordi man ikke er klar til at tænke magten med.

 

Lena Langlet peger på, at magt er mange ting – og jo mere komplekst et samfund bliver, des mere diffus bliver magten. Derfor er der brug for at kortlægge magt og indflydelse og tale om forskellige opfattelser af magt:

 

- Vi vil til at tale med politikerne om, hvordan magt kan forstås. Magt er ikke en absolut størrelse – det er et relativt begreb. Hvis kommunerne ikke er parate til at dele magten, kan de få det rigtig svært, for folk vil ikke acceptere ikke at være medskabere, slutter hun.

 

> Læs Framtidskomissionens rapport 

 

> Se mere om SKLs arbejde med medborgardialog 

WRAP-CENTER-BOTTOM

WRAP_RIGHT-MIDDLE

WRAP-RIGHT-BOTTOM

Adresse

Center for Borgerdialog

Telefon: 24 47 78 18
> Mail